Vedtægter for Gentofte Budo- & Selvforsvarsklub
Navn
§ 1 Klubbens navn er Gentofte Budo- og Selvforsvarsklub
Hjemsted
§ 2 Klubbens hjemsted er Gentofte Kommune
Formål
§ 3 Klubbens formål er at udbrede kendskabet til Budo primært Jiu-Jitsu og Arnis.
Klubben er medlem af Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) samt Dansk Judo og Ju-jitsu Union (DJU) og dermed forpligtet af de love og bestemmelser for disse organisationer
Betingelser for optagelse
§ 4, Stk. 1 Berettigede til optagelse i klubben er alle personer over 8 år, der anerkender klubbens vedtægter, og som ikke er straffet for en voldshandling. Alle indmeldelser af børn og unge under 18 år skal ske med forældre eller værges samtykke.
Stk. 2 Ind- og udmeldelse skal ske skrifteligt til kassereren. Udmeldelse skal ske med en måneds varsel (med effekt ved udløb af halvårs sæson). Indbetalt kontingent refunderes ikke
Stk. 3 Generalforsamlingen kan, med 2/3 flertal af de stemmeberettigede fremmødte, ekskludere medlemmer
Stk. 4 Ved indmeldelse betales indmeldelsesgebyr til klubben
Stk. 5 Passive medlemmer betaler et reduceret kontingent
Generalforsamlingen
§ 5, Stk 1 Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed. Alle medlemmer over 15 år, der ikke er bagud med kontingent, har stemmeret.
Stk. 2 Medlemmer under 15 år har møderet til generalforsamlingen og kan stille forslag til klubben på lige vilkår som medlemmer over 15 år.
Stk 3 Kun medlemmer der er myndige og indmeldt i klubben i to sæsoner kan indvælges i bestyrelsen.
Stk 4 Ændringer i klubbens love kan kun foretages på en generalforsamling såfremt halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede og mindst 2/3 heraf stemmer for ændringerne.Stk 5 Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig, skal der senest 14 dage efter indkaldes til ekstraordinært møde med denne ene punkt på dagsordenen. Her kan ændringsforslagene vedtages med almindeligt flertal blandt de fremmødte medlemmer.
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i første halvår og indkaldes med 14 dages varsel. Indkaldelse til generalforsamling og ekstraordinær generalforsamling kan ske ved offentliggørelse på klubbens hjemmeside og Facebookside. Der kan endvidere sendes en e-mail ud til medlemmerne
Stk. 6 Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
§ 6 Dagsorden ved generalforsamlingen er følgende:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Formanden aflægger beretning
4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for det afsluttede år
5. Fremlæggelse af budget
6. Fastsættelse af kontingent
7. Behandling af indkomne forslag
8. Valg af formand eller næstformand for 2 år
9. Valg af kasserer eller sekretær for 2 år
10. Valg af op til 3 bestyrelsesmedlemmer (og evt. op til 2 suppleanter) for 1 år
Valg af formand og kasserer foretages i lige år og valg af næstformand og sekretær i ulige år.
11. Valg af 2 revisorer
12. Eventuelt
§ 7 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, såfremt 1/3 af medlemmerne skriftligt fremsætter ønske herom med angivelse af dagsordenen, og kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen.
Indkaldelsesfristen er 14 dage
Bestyrelsen
§ 8 Bestyrelsen har den daglige ledelse af klubben.
Den fastsætter selv sin dagsorden.
Alle afgørelser i bestyrelsen træffes ved simpelt flertal.
I tilfælde af lige stemmetal gør formandens stemme udslaget.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 4 af dens medlemmer er til stede.
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg som kan løse opgaver for bestyrelsen.
Udvalgsmedlemmer kan være ”menige” medlemmer af klubben.
Udvalg kan ikke træffe beslutninger på klubbens vegne uden godkendelse fra bestyrelsen.
Tegningsregler og hæftelse
§9 Stk.1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i forening. Ved optagelse af lån og ved salg/ pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.
Stk.2. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.
Opløsning
§ 9 stk 1 Klubben kan opløses på en generalforsamling, hvor ¾ af de stemmeberettigede medlemmer er til stede, og hvor ¾ af disse stemmer for opløsningen.
Stk 2 Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig, skal der senest 14 dage efter indkaldes til ekstraordinært møde med denne ene punkt på dagsordenen. Her kan ændringsforslagene vedtages med almindeligt flertal blandt de fremmødte medlemmer.
Stk 3 Ved opløsning skal klubbens aktiver gå til et almennyttigt/folkeoplysende formål. Flertallet af de stemmeberettigede medlemmer bestemmer på mødet, hvordan klubbens aktiver skal anvendes.
Ovenstående vedtægter er revideret og vedtaget juni 2021
