Sporten

I Jiu-jitsu findes der flere konkurrenceformer, herunder:

-Fighting (kamp med pointsystem)
-Duo games (konkurrenceopvisning)
-Reaktionsbane (realistisk selvforsvarssimulation)

Vi i Gentofte Budo Klub, fokuserer på kampkunsten og selvforsvarsdelen, og inkluderer ikke fast, fighting eller duo games som del af træningen. Derimod er deltager klubben sædvanligvis til DM i Reaktionsbane, hvor vi gennem de seneste år har taget medaljer med hjem.

Reaktionsbanen forløber ved at hver deltager skal igennem en bane med 10 poster. Ved hver post bliver man angrebet, og man skal således komme ud af situationen. Man bliver bedømt på hvor hurtig en reaktion man har og hvor kontrolleret øvelsen er. Det hele bliver overværet af en dommer, der tildeler point og sørger for at ingen kommer til skade.

Gulvkamp er som sådan ikke en konkurrence for sig selv, da den er en del af ”fighting systemet”, men det er noget vi ofte konkurrerer i alligevel, dog ganske uformelt og uden en dommer. Idet mange overfald ender på jorden, er det yderst nødvendigt at man ved hvordan man kommer ud af en brydekamp på jorden, og ud over fordelene ved at kunne ”slås” på jorden, er det også meget givende i form af kondition og styrke.